Gent
Spørg belgierne selv, hvilken by du skal besøge, og svaret er påfaldende ofte hverken Brugge eller Bruxelles – det er Gent. Byen har alt det, Brugge har: kanaler, middelalderhuse, et mægtigt klokketårn og verdensklassekunst. Men hvor Brugge til tider føles som et museum, er Gent en by, der leves i. Med omkring 80.000 studerende er det Belgiens største studenterby, og det mærkes: cykler overalt, gadekunst, billige spisesteder, barer der har åbent til sent, og en befolkning, der stadig selv bruger deres smukke bymidte.
Det skal du opleve
- Gravensteen – grevernes borg midt i byen: en ægte middelalderfæstning fra 1180 med voldgrav, tinder og tårne. Audioguiden, indtalt med tør flamsk humor, er blevet berømt i sig selv og gør rundgangen morsommere end de fleste borgbesøg. Fra tagterrassen har du udsigt over hele byen.
- Graslei og Korenlei – de to kajer over for hinanden langs floden Leie, kantet af lavshuse fra middelalderen og renæssancen. Byens smukkeste sted og om aftenen dens naturlige mødested, hvor studerende sidder på kajkanten med en øl.
- Sint-Baafskatedralen og Van Eyck-alteret – her hænger "Lammets tilbedelse" fra 1432, brødrene Van Eycks altertavle og et af verdenshistoriens vigtigste malerier. Værket har overlevet brande, reformationens billedstorme, Napoleon og nazisternes kunstrov – og et panel, "De retfærdige dommere", blev stjålet i 1934 og er aldrig fundet. Restaureringen har fremkaldt farver, ingen har set i århundreder. Book billet til besøgscentret med den udvidede fremvisning.
- Belfort – byens klokketårn fra 1300-tallet, med Belfort i Brugge og katedralen en del af Gents berømte tre-tårns-skyline
- Sint-Michielsbrug – broen med det klassiske postkortblik ned ad Graslei mod de tre tårne
- Patershol – det gamle kvarter med snoede brostensgyder, i dag fyldt med små restauranter
- Werregarenstraatje – graffitigyden, hvor gadekunst er lovlig, og væggene skifter udseende uge for uge
Studenterby med kant
Gents personlighed er lige dele middelalder og venstrehåndsarbejde. Byen har en lang tradition for at gå sine egne veje – den var i 1800-tallet fastlandets første store industriby, og i dag er den kendt for gadekunst, en stærk vegetarscene (byen indførte som en af de første i Europa en ugentlig vegetardag) og et natteliv, der ikke retter sig efter turistsæsonen. Overdag-kvarteret og gaderne omkring Vrijdagmarkt er fulde af caféer, og på ølcaféer som dem ved Groentenmarkt kan du smage byens egen specialitet: den lilla-søde genever eller en Gentse Gruut-øl brygget på urter i stedet for humle.
Hver sommer i ti dage i juli eksploderer det hele i Gentse Feesten – en af Europas største byfester med gratis koncerter og gademusik overalt. Fantastisk, hvis du er med på den; book hotel i meget god tid, eller vælg en anden uge, hvis du vil se byen i normalt gear.
Gent eller Brugge?
Det evige spørgsmål. Ærligt svar: Tag begge – de ligger 25 minutter fra hinanden med tog. Men hvis du skal vælge én: Brugge er smukkest og mest koncentreret, Gent er mest levende og mest ægte. Brugge vinder på morgenstemning og kanalromantik, Gent på aftenstemning, madscene og fornemmelsen af at besøge en by frem for en kulisse. Mange kombinerer dem ved at bo i Gent og tage dagsturen til Brugge – det fungerer glimrende.
Godt at vide
Toget fra Bruxelles tager ca. 35 minutter, fra Brugge ca. 25 og fra Antwerpen ca. 50. Bemærk at hovedbanegården Gent-Sint-Pieters ligger 2-3 km syd for centrum – tag sporvogn 1 mod centrum, den kører hvert par minutter. Centrum er stort set bilfrit, og byen opleves bedst til fods eller på cykel. En kanalrundfart fra Graslei (ca. 40 min, ca. 75-90 kr.) giver en anden vinkel på husene, ligesom i Brugge – men med kortere kø.
Vores råd: Bliv i Gent til efter mørkets frembrud. Byens belysningsplan har vundet priser, og synet af Gravensteen, de tre tårne og Graslei oplyst mod nattehimlen er en oplevelse på højde med noget i Europa – og du deler den med byens egne beboere, ikke med turistbusserne.